Avisartikler og annoncer

Klik/marker på artiklerne/annoncerne for at se forstørret udgave.

 

Viborg Nyt 04.09.2018

___________________________________________________

Annonce

Viborg Nyt 01.05.2018

___________________________________________________

2. tenor Jørn Palsten fylder 75 år

Viborg Stifts Folkeblad 13.03.2018

___________________________________________________

Viborg Nyt 24.01.2018

_______________________________________________

Julekoncerter 2017

Viborg Nyt 29.11.2017

__________________________________________________

Viborg Folkeblad 7. oktober 2015 (afskrift)

Tekst: Jesper Overgaard, foto: Agata Lenczewska-Madsen

27 sangere mander sig op til jubilæum

Med gymnastiske øvelser får de mandlige medlemmer luft under vingerne – og i lungerne.

Som en af byens ældste foreninger fejrer Viborg Mandskor 150-års fødselsdag. Sigurd Barrett har skrevet jubilæumsværk.

“At synge er at leve” hedder et værk, som Sigurd Barrett har skrevet og komponeret til Viborg Mandskor. Den 14. november markerer Viborg Mandskor sine 150 år og uropfører jubilæumsværket.

Korleder Signe Buch Ladehoff er et myndigt og kyndigt centrum for de sanglige øvelser.

De 27 sangere har for tiden travlt med at indøve det cirka 10 minutter lange værk. Det samme er Hadsten Sangforening. For ved det store jubilæumsstævne skal et samlet kor på et halvt hundrede mænd give Sigurd Barretts budskab liv.

Så gælder det Sigurd Barretts til lejligheden skrevne og komponerede værk.

Jørgen Hagsholm, tidligere mangeårigt medlem af Viborg Mandskor, er konferencier, og han er også forfatter til et jubilæumsskrift. Et så gammelt kor med så stolte traditioner har meget at sige nutidens læsere.

Herrerne er gode til det selskabelige, men kan koncentrere sig, når det skal være.

Til fælles glæde. Stævnet med afsluttende reception finder sted på Handelsskolen Viborg, Vinkelvej. Sigurd Barrett har også påtaget sig at dirigere d’herrer, når de fremfører dette nye bidrag til den danske sangskat. Værket handler ikke specielt om Viborg Mandskor, men om fællessangen som sådan. Det er meningen, at det skal udkomme, så også andre kor kan have glæde af det.

De 27 sangere har fundet et fristed i Borgerhuset Stationens store sal.

En række sponsorer har været med til at støtte sangværk, jubilæumsbog og fest: Nordea-fonden, Spar Nord Fonden, Anders Brøndums Velgørende Fond, Ullits & Winther, Andelskassen i Viborg, Brasseriet Viborg og Schumanns Herremagasin. Sidstnævnte har klædt herrerne ordentlig på med nye uniformer til jubilæet.

Kvinde i front. En kvinde står bag alt, hedder det sig jo. Men det gælder ikke aldeles for Viborg Mandskor. Her står kvinden nemlig foran mændene. Korets dirigent hedder Signe Buch Ladehoff, og hun er den fjerde kvinde, der har fået lov at styre basser og tenorer.

Kvinder har koret ellers kun kendt til fra 1916 til 1920, da det var et blandet kor. Dengang hed koret Viborg Borger- og Haandværkerforenings Sangforening og turde binde an med både “Elverskud” og “Faust”.

Koret er et barn af Viborg Borger og Haandværkerforening, hvis historie skriver sig helt tilbage til 1854. Medlemmer af foreningen dannede i 1865 et mandskor. Foreningen i foreningen havde til formål “at uddanne de syngende medlemmers stemme og musikalske duelighed”.

Foreningen har stolte traditioner. Et højdepunkt nåede de syngende borgere og håndværkere allerede i 1876, da de sang for Christian den Niende i Viborg Domkirke. Kongen var med, da Gud og hvermand indviede den restaurerede kirke. Koret sang indvielseskantaten af Carl Ploug og med musik af Peter Heise.

Plads til flere. I årenes løb har koret trukket mange store stævner til byen. Da sangforeningen i 1990 fyldte 125 år, samlede den næsten 900 sangere fra 20 kor. Bare fem år efter lød mandsstemmerne fra 24 kor og 500 struber i Viborg, idet sangforeningen arrangerede et landsstævne.

 

For en del år siden fik koret sin selvstændighed og eksisterer som en selvstændig sangforening. Efter flere år i eget hus i Nørregade har det fundet sig fint til rette i Borgerhuset Stationens store sal. Her øver mændene sig hver onsdag.

Små (opvarmnings) øvelser med muskler og åndedræt fører dem ind i en verden af sang. Herrerne er mest af modne årgange, men det hele går ikke op i mandskorernes klassikere som “Når fjordene blaaner”. Spirituals og pop tager de gerne op.

De to tenorstemmer og de to basstemmer kan fint bruge flere medlemmer. På det seneste har tre meldt sig, men alderen har også fået nogle til at tabe pusten.

_____________________________________________________

 

 

 

____________________________________________________